The Wallace

I den sidste uges tid har vi boet hos en meget sød og rar familie, som har sørget for rigtig god mad og godt selskab. Vi tager her fra i dag, hvor planen nu er at tage længere nord på hvor fiskeriet skulle være bedre. Vi har haft nogle dage med dårligt vejr, så det har ikke lige været muligt at tage ud og fiske. Derfor har vi fået tiden til at gå med noget andet.

Thomas er manden bag dette sande mesterværk!

Vi ville gerne give den familie vi bor hos en ganske speciel gave, som tak for at vi måtte bo hos dem. Det var lidt for kedeligt bare at gå ud og købe noget man kunne finde i en butik, så vi besluttede os for at lave noget selv. Valget faldt på at bage et dansk rugbrød og så tegne en tegning af deres hus - det er bare ikke så nemt at skaffe de ting der skal bruges til et rugbrød, men det lykkedes nu meget godt synes vi.

Tegningen af der hvor vi har boet

Tegningen viser deres hus, omgivet af de marker hvor de har køer på. I baggrunden er der en bjergkæde hvor de ejer en del af bushen. Vi boede nede i den forreste del af huset med eget bad, toilet og køkken. Familien har gjort meget for at vi skulle føle os hjemme og at vi ikke skulle mangle noget, hvilket vi ikke kan takke mange gange nok for. Vi har været rundt og se hvordan de driver deres landbrug her nede - blandt andet malkning af køer og geder. Vi har også været på jagt efter possum, hvor det lykkedes at skyde en af dem. Man skyder possum fordi de er en plage i New Zealand, som ødelægger meget af naturen.

En stolt jæger

Kommentarer

Vi er blevet gjort opmærksomme på at man har skulle oprette en bruger for at kunne kommentere på bloggen. Det skulle nu være ændret, så alle kan kommentere, uden først at oprette sig.

Stor agn - stor fisk!

I dag fik vi endelig kontakt til nogle af de lidt større fisk der findes ude i det store blå. Det lykkedes først Thomas at lande en snapper over målet, som vi tager med hjem til en god gang røg. Der er kahawhai på pladsen - der bliver fanget en, som bliver agnet med to store kroge og ud på bunden. Thomas er nærmest stangen da der pludselig er noget som tager kahawhaien. Fisken går i en lige linje ud af bugten for fuld hammer, men bliver desværre mistet.

Snapper

Kahawaien er noget medtaget, men den får nu et forsøg mere. Den bliver samlet op af en fisk ude i dybet, hvorefter krogen bliver sat med et hårdt modhug. Der er tale om et ordentligt dyr som har taget agnen. Dyret styrer ud af i en langsom og jævn bevægelse. Bremsen er stillet til noget af det hårdeste vores Saragossa 8000 kan klare, men fisken tager stadig line. Det viser sig at være en meget stor rokke. Voldsomt! Det fascinerende dyr får friheden igen.

Stor rokke på vej ud i havet igen

Salte fisk

Vi er blevet enige om at vi har brugt nok tid på ørrederne, så nu er vi gået i gang med saltvandet. Vi har pt været ved havet 2 gange. Første gang tog vi afsted om eftermiddagen for at fiske hele aftenen på faldende vand (faldende vand er bedst de fleste steder). Efter at have kørt lidt rundt finder vi en plads hvor vinden er rigtig, så her begynder vi fiskeriet. Vi befinder os på en strand, så det er surfcasting der viser sig mest effektivt. Der er en del nap, men primært fra småfisk der er forfærdeligt gode til at pille maddingen af krogen. Det lykkes os da at få 2 fisk på land - én hver. Super fedt med de første fisk fra det salte, og så var det endda hajer! Ganske vist meget små, men ret sjovt at vores første fisk fra havet skulle være hajer.

Haj!

Dagen efter tager vi ud på en plads vi har fået anbefalet af Nik (Guiden som vi skal ud med senere). Denne gang foregår fiskeriet fra klipperne, og vi har forberedt os bedre - vi har nemlig købt berley! Det er tydeligt at vores berley virker, for der kommer masser af småfisk med det samme, da vi lægger berley ud. Det lykkes at fange nogle små revfisk på fluen og nogle mindre snappere på surfstangen. Flere gange ser vi kahawai komme ind og jage småfiskene, og to gange lykkes det at få dem til at tage et blink - en mistet og en kommer med hjem til aftensmad. På et tidspunkt kommer en stor skygge ind forbi vores berley. Det er ikke til at sige hvad det er, men det er en over meter langt - fisken forsvinder dog igen.

Første saltfisk på fluen.

Det er så hvad vi har oplevet ved havet indtil videre. Forhåbentlig kommer der flere og større fisk på land snart :)

Vores første kahawai, som gjorde sig ganske godt som fileteret og røget.

Goddag til Nordøen

Så er vi kommet godt til Nordøen hvor vejret er noget varmere. Vi ser nu meget frem til saltvandsfiskeriet, som der ikke er særlig længe til. Vi skal dog først lige fiske lidt mere på de ørreder som er her på Nordøen, da det skulle være muligt at lande nogle rigtig store regnbueørreder i nogle af de store søer. Vi har fisket lidt i Taupo og Otamangakau, den første meget større end den anden. Begge søer er kendt for sine meget store fisk. I Taupo fisker man med smelt-imitationer (småfisk) som kastes til jagende fisk. Det har vi dog ikke brugt nok tid på til at opleve.

70cm og 3,5kg på en lille gummibensnymfe

I Otamangakau findes der ingen smelt, så fiskene spiser alt det halløj de plejer. Her har vi haft mere held med fiskeriet, hvor det lykkedes at lande turens hidtil største fisk på en lille nymfe fisket langs med en grødebusk. Fisken satte sig fast i grødebusken, så der måttes vades for at befri den, hvilket heldigvis lykkedes.

Den store hanfisk får friheden igen

Der er nu kun nogle få steder tilbage, hvor vi vil fiske efter ørred og derefter vil vi prøve kræfter med det vilde saltvand! Lige nu bor vi hos en meget flink familie, hvor vi har vores eget "hus" som vi kan bruge som base.

Farvel til sydøen

Så er det ved at være tid til at sige farvel til sydøen. I dag er vi kørt til Picton, og i morgen sejler vi nordpå. Inden da skulle vi lige nå en sidste ting på sydøen - vi ville forbi Rai River endnu en gang. Vi fiskede en dag i Rai tidligt på turen, og det er klart den flod vi har set flest fisk i. Trods flere kontakter i løbet af dagen, lykkedes det os dog kun at fange en lille bitte regnbue om aftenen, så vi var helt enige om at vi skulle tilbage og forsøge igen.

Der fiskes et spændende sted

Da vi kom tilbage, var det tydeligt at der havde været en seriøs omgang højvande i mellemtiden - floden havde tydeligvis været meget højere for nylig, måske 4-5 meter! Der var ikke lige så mange fisk, som da vi var der tidligere, men vi fik stadig spottet nogle gode regnbuer, og enkelte bækørreder. denne gang lykkedes det at få en god fisk på land, nemlig en bækørred på 57 cm og 1,6 kg, som dermed blev vores sidste fisk fra sydøen.

Den sidste fisk fra sydøen tog en #14 flashbacknymfe, vi havde bundet i bilen

Dermed  er det altså snart tid til saltvandsfiskeriet. Det glæder vi os selvfølgelig meget til, men samtidig kommer vi nok også til at savne naturen og stemningen her på sydøen.

Dette træ, der vender på hovedet, var der ikke første gang vi var forbi!

Lidt mere sø

Vi har endnu en gang fisket lidt søfiskeri, da vi ikke har heldet og vejret med os til floderne. Denne gang har vi besøgt Mavora Lakes og fisket i den lille af søerne. Man fisker over flade sand- og stenområder, hvilket gør det forholdsvis nemt at se fiskene når overfladen er blank.

Lille regnbue på knap 1 kg

Søen har en god bestand af både regnbueørreder og bækørreder. Vi landede begge fisk i søen, selvom vi har været plaget af dumme vindretninger som skifter ustandseligt. Det lykkedes at få 4 regnbuer og 2 bækørreder på land.

En meget strid bækker på 63cm og 2,7kg