Så nærmer det sig mere og mere. Thomas og jeg er begge i det store pakkestadie hvor grejerne bliver pakket og vejet. Af hensyn til forsikring bliver der nu taget billeder af alle de værdifulde ting, så som stænger, hjul, soveposer mm. Hele herligheden må have en maksimalvægt på 20 kilo, hvilket kan være en begrænsning når man har så meget fedt grej til rådighed. En ting er sikkert, vi går ikke ned på grej! Så kan det bedre gå at mangle noget tøj - det kan man jo alligevel købe når man kommer der ned. Det skal dog siges at vi ikke tager af sted uden tøj.
Her til aften har Thomas og jeg siddet sammen med vores forældre og forklaret dem hvordan turen i sin helhed kommer til at foregå. Det hele går i sin enkelhed ud på at der ikke rigtig er nogle planer, eller en fast rute. Vi er udstyret med et "vidunder-atlas", som har været med mange rejsende før os. Fælles for dem alle er at de er lige så fiskegale som vi er, og derfor har indtegnet tips, tricks og erfaringer i atlasset. Dette fantastiske redskab, samt en masse fiskegrej og erfaringer, kan vi takke Daniel Holm for.
Jeg vil slutte af med et billede af de stænger vi tager med på turen - der er mange, og så mangler der endda en for at fuldende hele arsenalet!
Her er lige en god tur hilsen - Men hvor er det seriøse havgrej? Man fanger altså ikke en af de store hvide på de der sving-pinde;-)
SvarSletMvh Formanden