fredag den 24. december 2010

Glædelig jul!

Så blev det jul. Vi får dog ikke lov til at holde jul i solskin alligevel, da det er begyndt at regne og blæse, men det skal nu nok blive hyggeligt alligevel. Vi bor lige nu på Duke Backpackers i Greymouth, og vi har aftalt at lave fælles julemiddag med 4 tjekker der også bor her. Menuen står naturligvis på fisk - dog ikke en vi selv har fanget. Det er noget anderledes at gå rundt her nede i varmen til jul, og julestemningen er ikke helt den samme. Der er dog masser af julestemning når vi sidder i den gode Nissan, som siden 1. december har været pyntet op til jul. Den har alt fra guirlander til julekugler og julekalendere, og hele måneden har den heddet JuleNissan.
En fyldt JuleNissan

Julekalenderne som indbragte 25kr - vi havde ellers satset på millionen!

Mere julepynt

I går var vi ude for at handle julegaver, og vi fandt den perfekte julegave til vores Nissan. Det ultimative stykke ekstraudstyr - en transportabel grill! Den glæder vi os meget til at prøve.

Julegaven
Vi ønsker jer alle en glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar