lørdag den 25. december 2010

Lake Brunner

Det sidste stykke tid har det regnet utrolig meget på vestkysten, og det har bevirket at alle floderne er blevet alt for høje til at fiske. Derfor har vi brugt en del tid på søfiskeri, da en del af søerne stadig kan fiskes. Én sø har dog overskygget dem alle, nemlig Lake Brunner. Vi har haft så godt fiskeri i den, at vi har været forbi den 4 gange og det har givet hele 14 ørreder og ca lige så mange mistede.

Turens måske flotteste fisk - 2,6kg og 60cm

Endnu en 3kg-fisk. 3,0kg og 67cm

Fiskene har generelt været store - de fleste over 2 kg og den største på 3 kg - og de har fightet helt vildt! Vi har begge fået vores backing at se flere gange. En masse døde træer på bunden samt bøjer og sejlskibe med tov i alle retninger giver en ekstra udfordring (og er skyld i mange mistede fisk), så man er virkelig nødt til at holde tungen lige i munden, når en stor fisk tager fluen.

Fisk, flueline og backing er på vej ud af bugten med fuld fart


Backing bliver flået af hjulet og rundt om en bøje. Nu bliver det spændende

Fiskene har generelt ikke været særlig selektive, men damselnymfer, flashbacknymfer og tanglopper har stået for de fleste fisk. Fiskeriet er bestemt værd at prøve, og kan anbefales når der er for meget vand i floderne, men det kommer dog på ingen måde i nærheden af sight-fishing i floderne.

2,8kg og 65cm




2,5kg og 60cm - fisken der var på vej ud af bugten


2,3kg og 60cm på en stor flashbacknymfe bundet på juniorlederkursus!



2,3kg og 58cm

2,0kg og 55cm

1 kommentar: