søndag den 6. februar 2011

Saltflyer!

Så blev det endelig den 4. februar hvor det var planen at tage med Nik ud på hans båd Saltflyer. Vi har set frem til denne dag siden en gang i august/september hvor vi fik turen på plads. Da det er Niks fødselsdag har vi bagt rugbrød og taget bajer med til ham. Vejret viser sig desværre fra den dårlige side - igen! Vi kan desværre ikke tage ud på vandet og må blive hjemme. Nik mener dog at kunne få presset en tur ind i hans program dagen efter, da vejret her skulle blive en del bedre.Vi gør grejerne klar så der kan fiskes med det samme når vi kommer på pladsen om morgen, hvis vi kommer af sted.
Vi mødes kl. 06:30 hos Nik - der er ingen vind! Vi hopper i bilen og kører til havnen for at dumbe båden i vandet. Så går turen mod den første plads hvor der skal fiskes med speed-jigg efter kingfish.
En undermåler vi befriede for et snapper-rig som sad i halen på den

Ude på pladsen er der helt stille og en masse sol. Det drev vi gør hen over pladsen giver kontakt til 3 kings, hvoraf den ene af dem er en rigtig god fisk som desværre sætter sig i revet. Thomas står for dagens første fisk, som afkroges i kanten af båden - der er her tale om en undermåler. Der bliver fisket en del drev hen over pladsen, som resultere i en masse nap, en hel del mindre fisk på land og en masse hårdt arbejde med at jigge. Vi lander begge et par gode fisk på denne plads med en på 8kg og en på 5kg.
Kingfish på 8kg


Kingfish på 5kg

Vi skifter plads da der kommer en del andre både og fiskeriet dør lidt hen. På denne plads har vi problemer med baracoutta der angriber jiggen og klipper linen. Det koster 3 speedjigs, men det lykkes da Thomas at lande en af de dumme fisk.
Fisken som klipper alt i stykker - baracoutta

Vi finder kingfish og får landet nogle rigtig gode nogle af slagsen. 8kg, 11kg og 15kg. Super fedt! Vi lander igen en masse af de mindre fisk. Det lykkes for Nik at lande en albacore tun på en speed-jigg. Vi lander også en John Dory på en jigg, hvilket ifølge Nik er meget usædvanligt. Klokken nærmer sig middag og vi bliver enige om at man ikke kan holde til at speed-jigge en hel dag, så der skiftes til trolling efter tun.
En 8-kilos mere på speed-jigg

Så blev 10-kilos grænsen brudt med denne flotte fisk på 11kg

15kg!

Flot og velsmagende fisk

Vi sætter kurs ud mod mere åbent vand hvor der rigges 3 stænger til med tunlures. To helt små lures og en lidt større. Da vejret er blevet endnu bedre, synes Nik vi også skal smide en marling-teaser ud og prøve den. Vi fisker i en halv time, så bukker to af tunstængerne sammen - så er der tun! Det er skipjack tun, den ene af dem hopper desværre af.
Skipjack tun

Stængerne bliver lagt ud igen, hvorefter der sker noget vi ikke havde regnet med. Vi har kun trollet i få minutter, så kommer der en marlin op og tager den store af tunluresne! HVOR VILDT! Den er desværre kun på i kort tid, men det er også en meget let stang i forhold til det grej man normalt fisker marlin på. Det er en 10-12kg jiggstang med et Saragossa 8000 på med 250m 60lbs fletline. Temmelig chokeret efter den oplevelse bliver stængerne lagt ud igen, det kunne jo være vi kunne fange lidt flere tun. Igen får vi ikke trollet meget mere end et par minutter, så er den gal igen! En marlin kommer op bag ved den samme tunlure som før - åbner munden og eksploderer i et stort udløb. Thomas griber stangen og kan konstatere at denne gang sidder krogen som den skal! Vi har et lille videoklip af den kampen med den store fisk, en oplevelse vi helt sikkert aldrig vil glemme. Filmen er en hel del rystet, men det er svært at holde alt ting stille når noget så vildt sker.

Vi får efter 1½ times fight fisken ind til to meter under båden hvor den får friheden igen. Nik ønsker ikke at slå sådan en fisk ihjel, hvilket vi er helt med på da det jo er en helt fantastisk fisk som klart fortjener at svømme videre. Nærmere bestemt så er det en striped marlin. Vi har desværre ikke nogle billeder af hvor den er under båden, men størrelsen på den er ca. 80kg og 2,5m lang!
Resten af dagen sker der ikke så meget. Vi mister 3 tun, men det betyder ikke rigtig noget nu når vi har lavet en new zealandsk "grand slam" med kingfish, tun og marlin! Til slut vil vi takke Nik for en fantastisk dag, med masser af action lige fra første kast og det meste af dagen.

7 kommentarer:

  1. O.Odet er en stor marlin tillykke med det

    SvarSlet
  2. Hej Thomas og kammerat

    Det ser ud til, at det kører for jer nede Kiwi-land. Det er sgu en fed video, specielt jeres slow-optagelser, hvor den springer. Det må være hele turen værd :-)

    Fortsat god tur
    Søren Kløverpris

    SvarSlet
  3. ...fandme godt drenge :-)

    SvarSlet
  4. Man kan ikke lade være med at smile når man ser den video. Det er simpelthen for fedt. Kæmpe stort tillykke med fisken thomas. Janus

    SvarSlet
  5. Jeg troede det var nak og æd SSS

    Tillykke med de flotte fangster

    Gert

    SvarSlet
  6. Jeg sad stille og roligt også læste indtil jeg kom til ordet marlin. Den måtte jeg sgu lige sluge to gange!

    Alt for fedt for jer, og videoen fanger hele stemningen! Hvor er det vildt :D

    SvarSlet
  7. Glimrende! Tillyke med de flotte fangster - det bliver da sindsygt kedeligt at komme hjem til de danske vande efter sådan en tur;-)
    Formanden

    SvarSlet