The End

Så nærmer vi os hjemrejsen. Vi er taget til Auckland hvor vi skal flyve fra på søndag. Her er vi i gang med at ordne de sidste ting, bl.a. at prøve at komme af med bilen, hvilket slet ikke er nemt. Det sidste stykke tid har vi opholdt os i Pukenui, som er en lille by langt nordpå. Det har været rigtig hyggeligt, og vi har næsten følt os som lokale, da vi efterhånden kender alle deroppe, og de kender os. Fiskeriet nede på molen har desværre været noget sløvt mens vi har været der, men det har dog givet en del kingfish under målet.

Speed-jiggen virker også i Pukenui

Flex på #10 stangen

Flue-king fra Pukenui

Stedet har også fungeret fint som base for dagsture til Paua, hvor vi også har haft fint fiskeri efter mindre kings, og til Spirits Bay, hvor vi forsøgte et hajsats - desværre uden held, men naturen deroppe kompenserede for resultatet.

Kingfish på livebait ved Paua

Endnu en fisk fra Paua

Og endnu én

Trevally

Vi har ligeledes prøvet hajfiskeriet et par gange ved Houhora Heads, hvor det lykkedes os at få et run, men ingen kontakt til fisken. I det hele taget er det meget begrænset hvad vi har set til hajer hernede, så vi må desværre indse at det ikke er lykkedes os at fange en "rigtig" haj.

Spirits Bay - flot sted, men ingen hajer

Vi fik også besøgt 90 Mile Beach, hvor vores Nissan fik prøvet at køre på stranden

Fluefiskeri

Vi har bøvlet meget med at få saltvandsfiskene til at tage fluen. Specielt kingfish har været svære at få til at tage, men at få dem til at følge efter fluen er ikke noget problem. Vi har haft store stimer af kingfish efter, og på gode dage næsten fisk efter i hvert kast! Det er dog ikke helt umuligt at få dem til at tage fluen. Vi har mistet en god fisk der gik i bunden og satte flue og flueline fast - det kostede en halv flueline.

Kingfish der følger fluen

Men så endelig her den anden dag lykkedes det at få en fluefanget kingfish på land. De er rigtig sjove på en fluestang, selvom det var en undermåler der tog fluen. Vi var dog så uheldige ikke at få et billede af fisken, da den blev tabt ud over molen.

Lille kingfish kan sagtens bøje en 12'er sammen

Det er blevet til en kahawai på fluen i forsøg på at fange kingfish. Det er en super sjov fisk at fange da den kæmper som død og helved.

Kahawai på flue

Saltflyer!

Så blev det endelig den 4. februar hvor det var planen at tage med Nik ud på hans båd Saltflyer. Vi har set frem til denne dag siden en gang i august/september hvor vi fik turen på plads. Da det er Niks fødselsdag har vi bagt rugbrød og taget bajer med til ham. Vejret viser sig desværre fra den dårlige side - igen! Vi kan desværre ikke tage ud på vandet og må blive hjemme. Nik mener dog at kunne få presset en tur ind i hans program dagen efter, da vejret her skulle blive en del bedre.Vi gør grejerne klar så der kan fiskes med det samme når vi kommer på pladsen om morgen, hvis vi kommer af sted.
Vi mødes kl. 06:30 hos Nik - der er ingen vind! Vi hopper i bilen og kører til havnen for at dumbe båden i vandet. Så går turen mod den første plads hvor der skal fiskes med speed-jigg efter kingfish.

En undermåler vi befriede for et snapper-rig som sad i halen på den

Ude på pladsen er der helt stille og en masse sol. Det drev vi gør hen over pladsen giver kontakt til 3 kings, hvoraf den ene af dem er en rigtig god fisk som desværre sætter sig i revet. Thomas står for dagens første fisk, som afkroges i kanten af båden - der er her tale om en undermåler. Der bliver fisket en del drev hen over pladsen, som resultere i en masse nap, en hel del mindre fisk på land og en masse hårdt arbejde med at jigge. Vi lander begge et par gode fisk på denne plads med en på 8kg og en på 5kg.

Kingfish på 8kg

Kingfish på 5kg

Vi skifter plads da der kommer en del andre både og fiskeriet dør lidt hen. På denne plads har vi problemer med baracoutta der angriber jiggen og klipper linen. Det koster 3 speedjigs, men det lykkes da Thomas at lande en af de dumme fisk.

Fisken som klipper alt i stykker - baracoutta

Vi finder kingfish og får landet nogle rigtig gode nogle af slagsen. 8kg, 11kg og 15kg. Super fedt! Vi lander igen en masse af de mindre fisk. Det lykkes for Nik at lande en albacore tun på en speed-jigg. Vi lander også en John Dory på en jigg, hvilket ifølge Nik er meget usædvanligt. Klokken nærmer sig middag og vi bliver enige om at man ikke kan holde til at speed-jigge en hel dag, så der skiftes til trolling efter tun.

En 8-kilos mere på speed-jigg

Så blev 10-kilos grænsen brudt med denne flotte fisk på 11kg

15kg!

Flot og velsmagende fisk

Vi sætter kurs ud mod mere åbent vand hvor der rigges 3 stænger til med tunlures. To helt små lures og en lidt større. Da vejret er blevet endnu bedre, synes Nik vi også skal smide en marling-teaser ud og prøve den. Vi fisker i en halv time, så bukker to af tunstængerne sammen - så er der tun! Det er skipjack tun, den ene af dem hopper desværre af.

Skipjack tun

Stængerne bliver lagt ud igen, hvorefter der sker noget vi ikke havde regnet med. Vi har kun trollet i få minutter, så kommer der en marlin op og tager den store af tunluresne! HVOR VILDT! Den er desværre kun på i kort tid, men det er også en meget let stang i forhold til det grej man normalt fisker marlin på. Det er en 10-12kg jiggstang med et Saragossa 8000 på med 250m 60lbs fletline. Temmelig chokeret efter den oplevelse bliver stængerne lagt ud igen, det kunne jo være vi kunne fange lidt flere tun. Igen får vi ikke trollet meget mere end et par minutter, så er den gal igen! En marlin kommer op bag ved den samme tunlure som før - åbner munden og eksploderer i et stort udløb. Thomas griber stangen og kan konstatere at denne gang sidder krogen som den skal! Vi har et lille videoklip af den kampen med den store fisk, en oplevelse vi helt sikkert aldrig vil glemme. Filmen er en hel del rystet, men det er svært at holde alt ting stille når noget så vildt sker.

Vi får efter 1½ times fight fisken ind til to meter under båden hvor den får friheden igen. Nik ønsker ikke at slå sådan en fisk ihjel, hvilket vi er helt med på da det jo er en helt fantastisk fisk som klart fortjener at svømme videre. Nærmere bestemt så er det en striped marlin. Vi har desværre ikke nogle billeder af hvor den er under båden, men størrelsen på den er ca. 80kg og 2,5m lang!
Resten af dagen sker der ikke så meget. Vi mister 3 tun, men det betyder ikke rigtig noget nu når vi har lavet en new zealandsk "grand slam" med kingfish, tun og marlin! Til slut vil vi takke Nik for en fantastisk dag, med masser af action lige fra første kast og det meste af dagen.

Kingfish

Så lykkedes det at lande den første kingfish efter lang tids søgen! Vi har ikke været alt for heldige med saltvandsfiskeriet indtil nu. Den sidste uges tid har vi befundet os helt nord på, hvor vi har været ramt af dårligt vejr og manglende fisk. Det er dog lykkes at se fisk flere gange på en enkelt plads - det var også her vi fik en kingfish på land. Det er godt nok en lille en af slagsen, men de kæmper utrolig godt! Fisken kunne ikke stå for en størrelse meget-stor-wobler fisket meget hurtigt.

Undermåler

Det er også blevet til den første kontakt med en kingfish på fluestangen fra land, hvilket kostede en flue og en halv flueline. Fiskene er uhyggeligt stærke og går meget hurtigt i bunden og sætter linen fast.

Vi er nu længere syd på igen, hvor vi nu ser frem til at skulle ud og fiske med Nik fra Saltflyer. Forhåbentlig kan han hjælpe os til at fange nogle kingfish.

The Wallace

I den sidste uges tid har vi boet hos en meget sød og rar familie, som har sørget for rigtig god mad og godt selskab. Vi tager her fra i dag, hvor planen nu er at tage længere nord på hvor fiskeriet skulle være bedre. Vi har haft nogle dage med dårligt vejr, så det har ikke lige været muligt at tage ud og fiske. Derfor har vi fået tiden til at gå med noget andet.

Thomas er manden bag dette sande mesterværk!

Vi ville gerne give den familie vi bor hos en ganske speciel gave, som tak for at vi måtte bo hos dem. Det var lidt for kedeligt bare at gå ud og købe noget man kunne finde i en butik, så vi besluttede os for at lave noget selv. Valget faldt på at bage et dansk rugbrød og så tegne en tegning af deres hus - det er bare ikke så nemt at skaffe de ting der skal bruges til et rugbrød, men det lykkedes nu meget godt synes vi.

Tegningen af der hvor vi har boet

Tegningen viser deres hus, omgivet af de marker hvor de har køer på. I baggrunden er der en bjergkæde hvor de ejer en del af bushen. Vi boede nede i den forreste del af huset med eget bad, toilet og køkken. Familien har gjort meget for at vi skulle føle os hjemme og at vi ikke skulle mangle noget, hvilket vi ikke kan takke mange gange nok for. Vi har været rundt og se hvordan de driver deres landbrug her nede - blandt andet malkning af køer og geder. Vi har også været på jagt efter possum, hvor det lykkedes at skyde en af dem. Man skyder possum fordi de er en plage i New Zealand, som ødelægger meget af naturen.

En stolt jæger

Kommentarer

Vi er blevet gjort opmærksomme på at man har skulle oprette en bruger for at kunne kommentere på bloggen. Det skulle nu være ændret, så alle kan kommentere, uden først at oprette sig.

Stor agn - stor fisk!

I dag fik vi endelig kontakt til nogle af de lidt større fisk der findes ude i det store blå. Det lykkedes først Thomas at lande en snapper over målet, som vi tager med hjem til en god gang røg. Der er kahawhai på pladsen - der bliver fanget en, som bliver agnet med to store kroge og ud på bunden. Thomas er nærmest stangen da der pludselig er noget som tager kahawhaien. Fisken går i en lige linje ud af bugten for fuld hammer, men bliver desværre mistet.

Snapper

Kahawaien er noget medtaget, men den får nu et forsøg mere. Den bliver samlet op af en fisk ude i dybet, hvorefter krogen bliver sat med et hårdt modhug. Der er tale om et ordentligt dyr som har taget agnen. Dyret styrer ud af i en langsom og jævn bevægelse. Bremsen er stillet til noget af det hårdeste vores Saragossa 8000 kan klare, men fisken tager stadig line. Det viser sig at være en meget stor rokke. Voldsomt! Det fascinerende dyr får friheden igen.

Stor rokke på vej ud i havet igen

Salte fisk

Vi er blevet enige om at vi har brugt nok tid på ørrederne, så nu er vi gået i gang med saltvandet. Vi har pt været ved havet 2 gange. Første gang tog vi afsted om eftermiddagen for at fiske hele aftenen på faldende vand (faldende vand er bedst de fleste steder). Efter at have kørt lidt rundt finder vi en plads hvor vinden er rigtig, så her begynder vi fiskeriet. Vi befinder os på en strand, så det er surfcasting der viser sig mest effektivt. Der er en del nap, men primært fra småfisk der er forfærdeligt gode til at pille maddingen af krogen. Det lykkes os da at få 2 fisk på land - én hver. Super fedt med de første fisk fra det salte, og så var det endda hajer! Ganske vist meget små, men ret sjovt at vores første fisk fra havet skulle være hajer.

Haj!

Dagen efter tager vi ud på en plads vi har fået anbefalet af Nik (Guiden som vi skal ud med senere). Denne gang foregår fiskeriet fra klipperne, og vi har forberedt os bedre - vi har nemlig købt berley! Det er tydeligt at vores berley virker, for der kommer masser af småfisk med det samme, da vi lægger berley ud. Det lykkes at fange nogle små revfisk på fluen og nogle mindre snappere på surfstangen. Flere gange ser vi kahawai komme ind og jage småfiskene, og to gange lykkes det at få dem til at tage et blink - en mistet og en kommer med hjem til aftensmad. På et tidspunkt kommer en stor skygge ind forbi vores berley. Det er ikke til at sige hvad det er, men det er en over meter langt - fisken forsvinder dog igen.

Første saltfisk på fluen.

Det er så hvad vi har oplevet ved havet indtil videre. Forhåbentlig kommer der flere og større fisk på land snart :)

Vores første kahawai, som gjorde sig ganske godt som fileteret og røget.

Goddag til Nordøen

Så er vi kommet godt til Nordøen hvor vejret er noget varmere. Vi ser nu meget frem til saltvandsfiskeriet, som der ikke er særlig længe til. Vi skal dog først lige fiske lidt mere på de ørreder som er her på Nordøen, da det skulle være muligt at lande nogle rigtig store regnbueørreder i nogle af de store søer. Vi har fisket lidt i Taupo og Otamangakau, den første meget større end den anden. Begge søer er kendt for sine meget store fisk. I Taupo fisker man med smelt-imitationer (småfisk) som kastes til jagende fisk. Det har vi dog ikke brugt nok tid på til at opleve.

70cm og 3,5kg på en lille gummibensnymfe

I Otamangakau findes der ingen smelt, så fiskene spiser alt det halløj de plejer. Her har vi haft mere held med fiskeriet, hvor det lykkedes at lande turens hidtil største fisk på en lille nymfe fisket langs med en grødebusk. Fisken satte sig fast i grødebusken, så der måttes vades for at befri den, hvilket heldigvis lykkedes.

Den store hanfisk får friheden igen

Der er nu kun nogle få steder tilbage, hvor vi vil fiske efter ørred og derefter vil vi prøve kræfter med det vilde saltvand! Lige nu bor vi hos en meget flink familie, hvor vi har vores eget "hus" som vi kan bruge som base.

Farvel til sydøen

Så er det ved at være tid til at sige farvel til sydøen. I dag er vi kørt til Picton, og i morgen sejler vi nordpå. Inden da skulle vi lige nå en sidste ting på sydøen - vi ville forbi Rai River endnu en gang. Vi fiskede en dag i Rai tidligt på turen, og det er klart den flod vi har set flest fisk i. Trods flere kontakter i løbet af dagen, lykkedes det os dog kun at fange en lille bitte regnbue om aftenen, så vi var helt enige om at vi skulle tilbage og forsøge igen.

Der fiskes et spændende sted

Da vi kom tilbage, var det tydeligt at der havde været en seriøs omgang højvande i mellemtiden - floden havde tydeligvis været meget højere for nylig, måske 4-5 meter! Der var ikke lige så mange fisk, som da vi var der tidligere, men vi fik stadig spottet nogle gode regnbuer, og enkelte bækørreder. denne gang lykkedes det at få en god fisk på land, nemlig en bækørred på 57 cm og 1,6 kg, som dermed blev vores sidste fisk fra sydøen.

Den sidste fisk fra sydøen tog en #14 flashbacknymfe, vi havde bundet i bilen

Dermed  er det altså snart tid til saltvandsfiskeriet. Det glæder vi os selvfølgelig meget til, men samtidig kommer vi nok også til at savne naturen og stemningen her på sydøen.

Dette træ, der vender på hovedet, var der ikke første gang vi var forbi!

Lidt mere sø

Vi har endnu en gang fisket lidt søfiskeri, da vi ikke har heldet og vejret med os til floderne. Denne gang har vi besøgt Mavora Lakes og fisket i den lille af søerne. Man fisker over flade sand- og stenområder, hvilket gør det forholdsvis nemt at se fiskene når overfladen er blank.

Lille regnbue på knap 1 kg

Søen har en god bestand af både regnbueørreder og bækørreder. Vi landede begge fisk i søen, selvom vi har været plaget af dumme vindretninger som skifter ustandseligt. Det lykkedes at få 4 regnbuer og 2 bækørreder på land.

En meget strid bækker på 63cm og 2,7kg